Jeg er født 1958, har 2 børn, Christian og Sofia.
- Uddannet Socialpædagog
- Uddannet inden for film- og tvbranchen
- Uddannet massag- og samtaleterapeut på Nordlyscentret, Danmarks massageskole.
- Uddannet berøringsterapeut på Nordlyscentret, Danmarks massageskole.
- Uddannet i Klangterapi ved Peter Hess, Tyskland.
- Livstonen, kurser i lydterapi med Marie Bergmann, Sverige.
- 3 årig uddannelse i coaching og selvudvikling. Certificeret i 2008.
- Mindfulness instruktør i 2014
Siden 2000 har jeg drevet egen klinik, så derfor har jeg stor erfaring med kropsbehandlinger samt med at støtte mennesker i deres personlig udviklingsprocess.
Jeg tager vare på min faglige udvikling ved at deltage i efteruddannelse og løbende få supervision.
Mit livssyn er holistisk. Jeg tror på, vi altid har et valg. Gennem disse valg former vi vores liv.
Spiritualitet er en rød tråd i mit liv.
Respekt er basalt for mig; ligeså vigtig er humor.
Jeg er en inspirerende og livgivende terapeut, der vækker til refleksion.
Jeg kender mig selv, mine styrker og begrænsninger, bl.a. på grund af en kronisk øjensygdom, der har gjort mig næsten blind de seneste år.
Mit nuværende virke i Pippilotte Huset kræver ikke mine øjne, men mine hænder og menneskelige indsigt.
I min fritid er min store passion at lave keramik. Alle mine alfer, trolde og andre væsner kan ses på vej til Pippilotte Huset. Du kan se min keramik på Fabellotte.dk (ekstent link).