Villa Kulla er et gammelt byhus beliggende Nørregade 35 i Rudkøbing på Langeland.
Her har jeg min lille butik, hvor jeg sælger min keramik kunst.
Åbningstider er meget svingende – lidt som vinden blæser.
Siden 2018 har jeg deltaget i torvemarked i Rudkøbing den 1. lørdag i måneden. Jeg håber, at vi ses til sommer igen.
Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre, hvornår jeg har åbent i butikken – telefon 2449 5685.
Jeg laver forskellige væsner – blandt andet Fabelnisser, Langelandsgiraffer, troldmænd og masser af engle.
Her er lidt om mine engle og andet.
Engle Kræfter
Glædens Engel
Hvis du har bekymringer, så lad glædens engel hjælpe dig af med dem. Glædens engel kan rumme alle dine bekymringer, så du ikke selv skal bære på dem.
Fredens Engel
Fredens engel hjælper dig med at skabe fred i dit indre. Der kan være meget ufred i det ydre, men denne engel støtter fred i dit indre.
Stilhedens Engel
Læn dig ind i stilhedens kraft, og lad denne engel støtte dig. Dit eget fine stille punkt vil blomstre.
Visdommens Engel
Den dybe visdom kommer fra hjertet. Lad denne engel støtte dig i at finde ind til hjertes visdom.
Forløsningens Engel
Den er som et fjerlet strejf på din kind, og du mærker forløsningens kilde blive vækket i dig.
Modets Engel
Skulle dit mod svigte dig, så tag modets engel i hånden og mærk dens støttende kraft.
Mine engle kan naturligvis indeholde alle former for engle kræfter, så du kan også selv tillægge englen lige præcis det, du eller en af dine kære har brug for.
Så glæd dig selv med en engel, eller giv den til én du holder af.
Fabelnisser
Fabelnissen er en gammel og vis sjæl .
Fabelnissen kan du tage de dybe samtaler med, for den har evnen til konstant at undre sig over verden.
Troldmænd
Troldmanden er vildt god til at lave trolderier, og minder dig derfor om magien, der er i hver eneste dag.