Meditationens gåde afdækkes.
Offentliggjort 01/04-08 af Lisbeth Scharling.
Forskere er ved at afdække meditations virkning på hjernen – efter mange år, hvor effekten mere har handlet om tro end viden.
Meditation er ved at være en af de mest udbredte metoder til at tackle det moderne livs udfordringer.
Forskere har derfor taget fat på at undersøge, hvordan meditation i det hele taget kan anvendes. Eksempelvis til at forbygge depressioner, mindske stress, dulme angst og øge koncentrationen.
Effekten af meditationen er svær at dokumentere videnskabeligt. Interessen for at forsøge har heller ikke været overvældende, fordi metoden ofte praktiseres samtidig med andre livstilsvaner som specielle diæter, motion, eller terapi. Metoden har på godt dansk – i stor udstrækning været praktiseret af folk, der ikke har haft en helt almindelig livsstil.
Skeptikere versus troende.
Meditationstilhængere har derfor i mange år haft svært ved at overbevise de skeptiske om effekten ved at meditere. Der er dog utallige mennesker, der påstår de har kureret såvel stress som depressioner ved at meditere. En af de nyere metoder kaldes Mindfullness Based Cognitive Therapy, på dansk Mindfulness meditation.
Hjerneforskere er nu for alvor ved at få øje på meditation som forskningsobjekt og foreløbige studier peger på, at metoden virkelig har en effektiv og kraftig virkning på hjernen.
Meditation mod depression.
En af pionererne bag kognitiv Mindfulness meditation er Professorer Mark Williams fra ”Departement of Psychiatry” på universitet i Oxford.
I England leder han en række kurser mod depression. Kurser der hver især varer 8 uger og består af 80 % meditation og 20 % kognitiv terapi.
Han forklarer om metoden, at dens tilgang er at anlægge en anden vinkel på problemer – man behøver ikke fjerne problemet, men kan nøjes med at betragte det.
”Jeg anbefaler folk at begynde at observere deres tanker, som det de er – kun tanker. Uanset om de er positive, negative eller neutrale.”
Metoden er populær i England og anbefales især til mennesker, der ikke er akut deprimerede, men som har haft en eller flere depressioner. Forsøg viser metoden kan reducere risikoen for anfald med op til 50%.
Professer Marks Williams mener dog, der er behov for yderligere forskning af metoden. Han siger, ”metoden er blevet enormt populær i mange sammenhænge, men vi mangler endnu de videnskabelige beviser for, at det er effektivt”.
I Boston Massachusetts har doktor Sara Lazar brugt MRI scanning til at analysere hjernen på folk, der har mediteret i årevis. Hun sammenligner sådanne hjernescanninger med scanninger af folk, der aldrig har mediteret og har fundet tydelige forskelle i den del af hjernen, der kaldes cortex – det område, der i høj grad styrer vores følelser. Hendes foreløbige konklusion er, at meditere kan ændre hjernens fysiske form.
Bliv gladere af meditation.
I Madison, Wisconsin har Dr.Richard Davidson i årevis undersøgt buddhistiske munke, der bruger meditation. Han er overbevist om, at meditation gør folk gladere og øger koncentrationsevnen. Andre undersøgelser har vist, at kontorarbejders evne til at håndtere stress forbedres, stressniveauet daler – når de lærer at meditere.
Meditation ser med andre ord ud til at kunne forbedre alles velbefindende. Uanset om de har psykiske problemer eller ej.
Videnskabsfolks nysgerrighed er pirret.
Professor Mark Willams mener, at meditation er en metode med stort potentiale. ”At meditere omfatter blandt andet, at du forholder dig til dine forventninger uden konstant at dømme dig selv og føle at du ikke er god nok”, siger han.
Meditation kan lære dig, at blive mere opmærksom på dine tanker og leve med dem, hvilket kan være fantastisk styrkende for de fleste.
For ham er det langt fra overraskende, at meditation som disciplin har vakt videnskabsfolks interesse som et tilsyneladende effektivt værktøj til at blive mere glad og nærværende.