Hjemmet Juli 2009
af Journalist Henrik Helmer Petersen
Det er ikke for sjov, at huset hedder Pippilotte Huset. Det var Astrid Lindgrens humørfyldte børnebogsfigur Pippi Langstrømpe, der viste vejen frem for Liselotte, da hun for 14 år siden fik en øjensygdom, der siden har gjort hende næsten blind.
Pippilottehuset i Stouby øst for Vejle er lille og hyggeligt, og husets navn får mange til at trække på smilebåndet.
For det lyder både hyggeligt og sjovt.
Stien ind til huset er idyllisk anlagt med havedam, blomsterkrukker og trolde og andre figurer kreativt formet i ler, af Liselotte.
”Pippilottehuset” står dér på skiltet, også formet i ler, på gavlen til venstre for døren.
Bag navnet gemmer sig en alvorlig historie.
– Navnet Pippilotte er sat sammen af Pippi Langstrømpes og mit navn, og det er ikke for sjov, at huset hedder Pippilottehuset, fortæller Liselotte Ravnsborg, 50 år.
Hendes verden brød sammen på et splitsekund i 1995, da en øjenlæge fortalte hende, at hun havde en øjensygdom, og at hun ville blive blind i løbet af nogle år.
– Jeg vidste godt, at jeg var begyndt at se dårligere, men troede, at jeg skulle til øjenlægen og have nogle ordentlige briller. Og så var beskeden, at jeg havde en nethindesygdom, at der ikke var noget gøre og at jeg måtte indstille mig på at miste synet, mindes hun.
Liselotte er uddannet socialpædagog og i 1995 arbejdede hun med filmprojekter med børn og unge som leder af videoafdelingen på Amtscentralen i Vejle.
– Det kunne jeg ikke gøre meget længere, blev jeg klar over. Jeg var helt uforbedret, og mit liv faldt fra hinanden. I et halvt år var alt sort i sort, og så var det, at jeg pludselig spurgte mig selv, hvad Pippi ville have gjort.
Liselotte smiler:
Hun har fra barnsben været fan af Astrid Lindgrens humørfyldte børnebogsfigur Pippi Langstrømpe. Hun har læst bogen mange gange og har set tv-serien igen og igen.
– Egentlig har Pippi jo også et alvorligt liv med en mor i himlen og en far på de syv verdenshave. Men hun er altid glad og hun har altid mod på livet. Hun tror på det gode i alle mennesker og hun tror på det gode i livet. Hun finder altid en løsning og pludselig var det, jeg forstod, at det kunne jeg også gøre.
– Jeg blev klar over, at mine hænder måtte blive mine øjne og derfor uddannede jeg mig til healingmassør. Da jeg købte mit lille nye hus, fandt jeg på at navngive det Pippilottehuset. For det var Pippi Langstrømpe, der viste vejen frem for mig. Pippi og Lotte, – vi klarer det sammen, trækker Liselotte på smilebåndet.
Hun har siden taget flere uddannelser inden for den alternative verden og det er som massageterapeut og coach, hun lever i dag.
– Pippi er kommet for at blive. Pippis ånd er i Pippilottehuset og i mit hjerte. Jeg tænker på hende dagligt, slår hun fast.
I dag er Liselotte både healingmassør, coach og klangmassør. Dér er hendes hænder hendes øjne.
-Indtil, jeg blev 50, havde jeg langt rødt hår, og der er en gang et barn på gaden, der troede, at jeg var Pippi Langstrømpe, ler Liselotte.
