Villa Kulla

Husfacade Villa KullaVilla Kulla er et gammelt byhus beliggende Nørregade 35 i Rudkøbing på Langeland.

Her har jeg min lille butik, hvor jeg sælger min keramik kunst.

Åbningstider er meget svingende – lidt som vinden blæser.

Siden 2018 har jeg deltaget i torvemarked i Rudkøbing den 1. lørdag i måneden. Jeg håber, at vi ses til sommer igen.

Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre, hvornår jeg har åbent i butikken – telefon 2449 5685.

Jeg laver forskellige væsner – blandt andet Fabelnisser, Langelandsgiraffer, troldmænd og masser af engle.

Her er lidt om mine engle og andet.

Engle Kræfter

2016-06-17-10-00-07Glædens Engel

Hvis du har bekymringer, så lad glædens engel hjælpe dig af med dem. Glædens engel kan rumme alle dine bekymringer, så du ikke selv skal bære på dem.

Fredens Engel

Fredens engel hjælper dig med at skabe fred i dit indre. Der kan være meget ufred i det ydre, men denne engel støtter fred i dit indre.

Stilhedens Engel

Læn dig ind i stilhedens kraft, og lad denne engel støtte dig. Dit eget fine stille punkt vil blomstre.

Visdommens Engel

Den dybe visdom kommer fra hjertet. Lad denne engel støtte dig i at finde ind til hjertes visdom.

Forløsningens Engel

Den er som et fjerlet strejf på din kind, og du mærker forløsningens kilde blive vækket i dig.

Modets Engel

Skulle dit mod svigte dig, så tag modets engel i hånden og mærk dens støttende kraft.

Mine engle kan naturligvis indeholde alle former for engle kræfter, så du kan også selv tillægge englen lige præcis det, du eller en af dine kære har brug for.

Så glæd dig selv med en engel, eller giv den til én du holder af.

engleværkstedet

Fabelnisser

Fabelnissen er en gammel og vis sjæl .

Fabelnissen kan du tage de dybe samtaler med, for den har evnen til konstant at undre sig over verden.

nisse på sten20180312_091230-001

Troldmænd

IMG_0063

Troldmanden er vildt god til at lave trolderier, og minder dig derfor om magien, der er i hver eneste dag.

Farver spiller en rolle i magi, derfor har troldmændene forskellige farver på troldmandshatten. De vækker forskellige troldmands kræfter.

Troldmand med hvid hat

Er troldmanden med den rene magi. Kan bruges til alle formål. Den har en let og legende tilgang til sin magiske kraft. Er forbundet med luft.

Troldmand med grøn/brun hat

Den grøn/brune troldmandshat forbinder dig med Moder Jord, naturen og en duft af skovbund. Du bliver ledt ind i naturens kraft fra Moder Jord.

Troldmand med blå hat

Den Blå hats troldmandskraft har med havet at gøre. Den har havets mørke dybde og adgang til havguden, samt til den visdom, der findes i dybden.

Troldmand med lyseblå hat

Er himmelen som spejler sig i havet. Den er dragende og vækker håb og glæde. Bringer lykke ved fiskeri.

Troldmand med lavendel/lilla hat

Er troldmanden der viser dig vejen til den anden verden, samt leder dig på sporet af dine egne åndelige kræfter.

Troldmand med sort hat

Den store magiker. Troldmanden med den sorte hat, kan være symbol for de mørke kræfter. Men mine troldmænd med sort hat er til uddrivelse af negative tanker, samt renselse af sindet.